Fra Knut Tveits orientering til NLI 07.10.03

Spørjeskjema

Under det store reformarbeidet med innføringa av allmugeskolen på bygdene i Noreg i 1730-åra sende styresmaktene ut spørjeskjema om skolen i 1738 og 1739. Svara på desse skjema gir god informasjon om både opplysningsarbeidet og andre kulturelle forhold på bygdene i 1730-åra – det siste skolelause desenniet i vårt land. Vedlagt følgjer eit oversyn over dei utfylte skjema frå Akershus stift (Aust-landsområdet) som har vore å finne, med tilvising til arkiv. Utfylte skjema frå andre stift har eg ikkje funne, men eg har ikkje gått gjennom arkiva frå desse stifta like grundig. Stiftsdireksjonen opplyste i 1739 at alle prestegjelda i Akershus stift hadde svara på spørsmåla d.å. Over halvparten er bortkomne.
Spørsmåla i skjemaet i 1738.
Spørsmåla i skjemaet i 1739.
Kjeldetilvisingar til svara på spørsmåla: Sjå Vedlegg 2 (foreløpig kun i word-format).

Da F.J. Bech blei biskop i Akershus stift i 1805, sende han umiddelbart ut eit spørjeskjema om skolen til alle prestane i Akershus stift. Truleg har dei fleste prestane fylt ut skjema, men berre svar frå omlag halvparten av prestegjelda i stiftet har vore å finne.
Spørsmåla i skjemaet i 1805.
Kjeldetilvisingar til svara på spørsmåla: Sjå Vedlegg 2 (foreløpig kun i word-format).

I 1818 sende Kyrkje- og undervisningsdepartementet ut eit landsomfattande spørjeskjema om skolen, lærarane og klokkarane på bygdene. Praktisk talt alle prestane på bygdene har svara på spørsmåla, likeeins finst det svar frå nokre av dei mindre byane (ladestader som geistleg låg under landet).
Spørsmåla i skjemaet i 1818.
Kjeldetilvisingar til svara på spørsmåla: Nr 453 (jf forklaring nedanfor).

I 1815 og 1818 fekk også dei større byane (kjøpstadene) tilsendt spørjeskjema om skolen til utfylling.
Spørsmåla i skjemaet i 1815.
Spørsmåla i skjemaet i 1818.
Kjeldetilvisingar til svara på spørsmåla: Sjå Vedlegg 1

I 1828 sende departementer ut eit nytt spørjeskjema om skolen, denne gongen til både land og by. Med få unntak har berre eit resyme av svara vore å finne.
Spørsmåla i skjemaet i 1828.
Kjeldetilvisingar til svara på spørsmåla: Nr 454 (jf forklaring nedanfor).

Tilvisingar til arkiv

Kjeldetilvisingane til Riksarkivet og Statsarkivet i Oslo er gjort ved hjelp av eit nummersystem: nr 49, 79, 87, 88, 174, 175, 442, 453 og 454 (dette er dei same nummera som er brukte i avhandlinga om allmugeskolen på Austlandet 1730-1830, jf Tveit 1989). Nummera viser til følgjande arkiv, sjå tabell i vedlegg 1 (foreløpig kun i Word-format).

Publiserte skolestatistikkar i 1837, 1840 og 1853

(Alle desse statistikkane er å få lånt på Nasjonalbiblioteket i Oslo)

Statistiske Tabeller vedkommende Underviisningsvæsenets Tilstand i Norge ved Udgangen af Aaret 1837, udgivne efter Foranstaltning af den Kongl. Norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet. Af Christian Holst. Kristiania 1840.
(Statistikken har opplysningar om allmugeskolen i kvar bygd og by, seminara, borgar- og realskolane (i byane), lærde skolar og universitetet (i byane)).

Statistiske Tabeller vedkommende Underviisningsvæsenets Tilstand i Norge ved Udgangen af Aaret 1840, udgivne efter Foranstaltning af den Kongl. Norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet. Kristiania 1843.
(Statistikken har dei same opplysningane som i 1837, men stort sett berre kvantifiserbare data).

Statistiske Tabeller vedkommende Underviisningsvæsenets Tilstand i Norge i Aaret 1853, udgivne efter Foranstaltning af den Kongelige Norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet. Kristiania 1857-58.
(Statistikken har stort sett opplysningar om allmugeskolen, men til slutt også eit kort oversyn over seminara og dei høgre skolane i byane).

Utviklinga av allmugeskolen på austlandsbygdene 1730-1830

• Tveit, Knut 1989. Allmugeskolen på austlandsbygdene 1730-1830. I.1. Omgangsskolen. Pedagogisk
  forskningsinstitutt, Universitetet i Oslo. (Ikkje publisert, finst på bibliotek, bl.a. NLI).
  Boka har omtale av omgangsskolane i alle prestegjelda i det dåverande Akershus stift.
• Tveit, Knut 1989. Allmugeskolen på austlandsbygdene 1730-1830. I.2. Fastskolen. Pedagogisk
  forskningsinstitutt, Universitetet i Oslo. (Ikkje publisert, finst på bibliotek, bl.a. NLI).
  Boka har omtale av samtlege fastskolar i stiftet, og eit oversyn over seminaristane der.
• Tveit, Knut 1989. Allmugeskolen på austlandsbygdene 1730-1830. I.3. Skolens utvikling. Pedagogisk
  forskningsinstitutt, Universitetet i Oslo. (Ikkje publisert, finst på bibliotek, bl.a. NLI).
  Boka er ei framstilling av skolens utvikling på grunnlag av bind I.1 og I.2.

Vedlegg 1:

Spørjeskjema 1738

En Specification paa hvor mange Stæder Skole-Huuse efter Landets Situation enten behøves eller med viss Nytte kan bygges, tilligemed Bekostningen hvor høit saadan Bygning kunde beløbe med en stoer Stue til Skoele afdeelt for Drenge og Piger, en Stue til Skoelemester og Cammer, imellem begge Kiøkken, Qvist paa Taget til et par Cammer, et ringe Fæehuus.

Hvor meget Skoelemesternes Underholdning i aarlig Løn kunde beløbe foruden Brende og sligt som hver Stæds Almue kand fournere i sær hvor Degnen ej kand holde Skoele.

Om her og der maatte findes nogen godvillig Siæl, som enten allerede har erbødet sig eller maaskee af Præsternes eller andres Exempler kunde opmuntres at contribuere noget til de indrettede Skoelers Istandsættelse, og derfore en nøie Specification om alle de Gaver som til Skoele og Skoelevæsenet paa Landet ere giorde eller ere belovede, og kand ventes til Verkets Forfremmelse, at forfattes.

En summarisk Designation hva Summa kand udkræves til Verkets Istandsættelse strax i Begyndelsen og siden aarlig.

Svarprosent: Ca 50 % av prestegjelda i 1738 (65 prestegjeld)

Spørjeskjema 1739 (landet)

Om der befindes 1) at det kunde være den ganske Ungdom i Sognet tjenlig, at et vist Skolehus bliver af Almuen opbygget paa det allernaadigst anviste Sted, eller 2) hvormange Skolehuse Sognet kunde behøve, paadet Børnene og de Unge kunde komme dertil, 3) om Børnene og de Unge komme til Skolehuset om Morgenen og komme hjem om Aftenen. 4) Dersom Distancen imellem Børnenes Forældres Hus og Skolehuset findes saa beskaffent, at Børnene maatte forblive i Skolen fra Ugens Begyndelse indtil Ugens Ende, hva Ophold og hva Tilsyn de imidlertid kunde have, indtil de kunde Blive Løverdags Aften hjemhentede af Forældrene. 5) Om alle Forældres Leilighed kan være at give Børnene deres Kost med dem og belønne Skoleholderen hans Tilsyn og videre Opvartning med dem.

Om ved Bergværkerne og samlede Saugbrug, hvor adskillige Familier ere sammen boende, findes visse indrettede Skolehuse, og Skoleholdere holdes og lønnes; hvo same Skolehus haver ladet indrette, og hvorledes Skoleholderen lønnes.

Dersom intet Skolehus tilforn er oprettet paa saadanne Steder, nemlig ved Bergværker og samlede Saugbruger, til Børnenes Underviisning og Oplærelse i Guds saliggjørende Kundskab, og øvrige tjenligt udi Regnen og Skriven, om ikke et vist Skolehuses Opbyggelse findes der at være fornødent, hvo samme kunde tilkomme at bekoste og indrette, og hvis Børn kunde derved mest og bedst profitere.

Dersom det befindes, til Ungdommens bedste Nytte for at bekomme Underviisning, Oplysning og Forfremmelse i Guds Kundskab, at, i stedet for visse Skolehuse, visse Skoleholdere bliv beskikkede for hvert Sogn til at omgaa i Fjerdingene, da ville Provsten, efter Raadføring med Sognepræsten, vise de Inddelinger af Sognet, hvorefter Skolemeseren kan forflytte sig fra Sted til andet; hvormange Skoleholdere da ethvert Sogn kan behøve, som kunde udi den allernaadigeste Forordning foresatte Tid have gjort Omgang det hele Aar igjennem udi det ganske Sogn.

Vedlegg 1

Om Sognet finder Midler nok af de til Skolekassen allernaadigst bevilgede Ting til at give Skoleholderne den Belønning, som dem allernaadigst er tillagt, uden at gravere andet Sogns Skolekasse.

Om Klokkerne findes skikkede til Skole at holde og beqvemme til de Unge at underviise; og om intet kan blive forsømt af det, som de bør forrette ved Kirken, en og anden Tid, naar de som Skoleholdere skulde omgaa i Sognet.

Om Presterne selv vide nogen

Om Presterne selv vide nogen Studiosum at foreslaa, som vil findes føielig og villig til at forestaa forsvarligen Skolevæsenet paa Landet, ved Flytten og Omgang det ganske Aar igjennem i det ganske Sogn til Sognets Ungdoms Underviisning, eller i Mangel af studerende Personer, om de da haver i Sognet saa beqvemme, endskjønt ustuderede Personer, hvilke Skoleholderiet og de Unges Underviisning kan betryggelig til Frugt for Nytte for Ungdommen blive betroet.

Om ikke hver Prest vil findes villig til at indcassere og forsvare Skolekassen og den betrygge Directeurerne.

Hvor Skoler findes allerede at være funderede, vilde Provsten og Sognepræsten give Oplysning og Forklaring, og Fundatzen er saaledes, at saavel Skolehuset kan vedligeholdes, som Skolemesteren lønnes efter det, som Deres kongl. Majestæts Forordning alle Skoleholdere allernaadigst tillagt haver, samt hvorledes samme Fundatz bliver paa hvert Sted af Vedkommende efterlevet.

Svarprosent: Ca 40 % av prestegjelda i 1738 (50 prestegjeld)

Spørjeskjema 1805 (land og by)

Hvor mange Klokkere, deres Navne og Alder.
Om tillige var Skoleholdere.
Deres Boelig og Indkomster.
Hvormange Skoleholdere, deres Alder og Navne.
Deres Løn.
Alle Skolevæsenets Indtægts-Kilder.
Om haves faste Skoler, og deres Indretning, eller om Leilighed gives til at faae nogen, da Udkast til Plan for Samme.
Om Skoleholderne ere dannede i et Seminarium eller af Præsten selv, eller ere af det almindelige udyrkede Slags.
Deres Flid og Conduite.
Hvilke Læse- og Lærebøger ere brugelige i Skolene.
Kopi af Skoleholdernes Instrux, Underviisningsplan og den af Skoleholderen førte Journal for een Maaned.
Om Foreldrene lade deres Børn flittigen besøge Skolerne.
Anmærkninger.

Svarprosent: Ca 60 % av prestegjelda i 1805 (72 prestegjeld)

Spørjeskjema 1815 A

(Skjema A er udatert, men heilt sikkert frå 1815)

Tabellarisk Udsigt over de faste Skolers Tilstand i Kjøbstæderne i Norge.

Stedet
Borgerskoler? Offentlige / Private
Lærere?
Lærlinge?
Daglig Underviisning?
Læregienstande?
Indtægter?
Udgifter?
[Rubrikk for merknader]

Svar på skjema:
Akershus stift: Fredrikstad, Moss, Drøbak, Kristiania (og Oslo el. Gamlebyen under Aker), Drammen (Bragernes og Strømsø), Kongsberg, Holmestrand, Tønsberg, Larvik, Skien, Porsgrunn, Brevik, Langesund og Kragerø. Manglar frå Halden, Åsgårdstrand og Sandefjord.
Kr.sand stift: Risør, Mandal, Tvedestrand, Arendal, Grimstad, Kristiansand, Farsund og Flekkefjord.
Egersund manglar.
Bergen stift: Bergen. Ålesund manglar
Tr.heim stift: Molde, Kristiansund, Trondheim. Røros manglar.
Tromsø Stift: Alle byane manglar.

Kjeldetilvising for svar: Nr 454.

Spørjeskjema 1815 B

Skolernes Antal?
Om Skolerne er blot Borger- eller Fattigskole, eller af blandet Art?
Visse og uvisse Indkomster, og af hvilke Kilder de flyde?
Skolens Udgifter?
Underviisnings Gjenstander, Lære- og Læsebøger?
Lærernes Antal og Klasser, og ugentlig Underviisningstimer i hver Klasse?
Antal af Børn fra 7 Aar og opad til Konfirmations Alderen, som ikke søge Skole?
Private Skoler, deraf Antal og Beskaffenhed?
Anmærkninger og Forslag?

Svar på skjema:
Risør, Mandal, Tvedestrand, Arendal, Grimstad, Lillesand, Kristiansand, Farsund, Egersund, Flekkefjord, Bergen, Molde, Kristiansund og Trondheim.

Kjeldetilvising for svar: Nr 454.

Spørjeskjema 1818

Efterretninger Om Klokker- eller Kirkesanger-Tjenesterne samt Skolevæsenet.

Klokker- eller Kirkesanger - Tjenesterne angaaende:
Præstegjeld.
Klokkere eller Kirkesangere, een eller flere?
Tillige Skoleholdere eller ikke?
Haves Klokkergaard, og da af hvilken Beskaffenhed, og hvor beliggende?
Hvilke Hindringer ere mod saadanne Boligers Udlæggelse efter Lovens 2-15-7?
Klokkertoldens Beløb efter den ved Loven af 14 Juni 1816 § 7 befalede Regulering?
Andre visse Indtægter, hvori bestaae?
Tilfalder denne Told og de øvrige Indtægter een eller flere, og hvorledes da fordeles?

Det egentlige Skolevæsen angaaende
Præstegjeld.
Faste Skoler og hvorledes indrettede?
Omgangs Skoler – hvor mange?
Hvor stort ethvert Skolehold?
Skoleholderne – hvorledes dannede eller oplærte?
Har nogen af disse fri Bopæl?
I hvilke Lærefag gives Underviisning?
Hvilke Underviisningsbøger bruges?
Er ethvert Skolehold forsynet med de i Fd. af 23. Jan. 1739 § 30 befalede Bøger?
I hvilke Tider af Aaret gives Underviisning?
Det omtrentlige Antal af skolepligtige Børn?
Det omtrentlige Antal af skolesøgende Børn?
Hvorvidt pleie Forældrene selv at undervise deres Børn?
Skolecassens indtægter
af Capitaler som:
beløb før i D.C. eller Rbpenge S.V. [ Dansk Courant el Rigsbankpenge Sølv-Verdie ]?
beløb nu i Species?
af aarlige Skolepenge?
Hvorledes tilveiebringes Skolepengene?
Skoleholderne, hvorledes lønnede:
før i D.C. eller Rbpenge S.V.?
nu i Species?

Svarprosent: 100 %.
Kjeldetilvising for svar: Nr 453.

Spørjeskjema 1828

(Berre eit ekstrakt med svar på nokre av spørsmåla i skjemaet er funne. Desse spørsmåla er markert med feite typer nedanfor)

Byane
Borgerskoler
Hvor mange?
Disiplenes Antal? Drenge
Piger
Lærernes Antal, Løn og Emolumenter [ tilleggsinntekter ]?
Antal Underviisningstimer hver Uge?
Hvilke ere Underviisningsfagene?
Hvilke Lære- og Læsebøger bruges?
Underviisningens Fremgang?
Almueskoler
Hvor mange?
I hvilket District af Byen er hver Skole?
Hvor mange Børn underviises i hver enkelt Skole? Drenge
Piger
Timer Underviisning hver Uge, og hvor lang Tid erholder hvert Barn Underviisning om Aaret?
Hvilke Lære- og Læsebøger bruges i hver Skole?
Undervisningens Fremgang i hver enkelt Skole?
Lærernes Løn og Emolumenter?
Bruges den indbyrdes Underviisning i nogen af Præstegjeldets Skoler, og da i hvilke, eller er der gjort noget for at forberede dens Indførelse i nogen af disse Skoler?

Landet
Faste Skoler
Hvor mange?
Paa hvilke Steder hver Skole?
Hvor mange Børn søge hver enkelt Skole? Drenge
Piger
Hvilke ere Underviisningsfagene i hver Skole?
Hvilke Lære- og Læsebøger bruges i hver Skole?
Underviisningens Fremgang i hver enkelt Skole?
Lærernes Løn og Emolumenter?
Omgangsskoler
Hvor mange?
Hvilket og hvor stort District hører til hver enkelt District?
Hvor mange Børn høre til hvert Skoledistrict? Drenge
Piger
Hvor lang Tid erholder hvert Barn underviisning om Aaret?
Hvilke ere Underviisningsfagene i hver Skole?
Hvilke Lære- og Læsebøger bruges i hver Skole?
Underviisningens Fremgang i hver enkelt Skole?
Lærernes Løn og Emolumenter?
Bruges den indbyrdes Underviisning i nogen af Præstegjeldets Skoler, og da i hvilke, eller er der gjort noget for at forberede dens Indførelse i nogen af disse Skoler?
Er der Klokkergaard i Præstegjeldet? Eller er der Kirkegods, som beqvemmeligen til Klokkergaard kan udlægges?
Anmærkninger.

Svarprosent: 100 %
Kjeldetilvising for svar: Nr 454.

Nettstedet har mottatt økonomisk støtte fra Kulturnett Norge